I foråret 2007 inviterede vores store datter Pia’s svigerforældre (Solveig & Erich) os alle til Juleaften i Tanzania.
Solveig & Erich arbejdede på det tidspunkt for Danmision. Da de har været udstationeret i meget af den tid, vi har kendt vores svigersøn Torben, så er det begrænset, hvor godt vi kendte Solveig & Erich, da vi fik invitationen, men vi fik fantastisk tur og en masse indtryk med hjem.
Det endte med at Pia & Torben rejste 8. december mod Tanzania og vi rejste den 19. december, da det passede bedst sammen med vores arbejde / skole.
Pia, Torben, Solveig & Erich tog så på safari inden vi kom derned. og vi (Ea, Rikke & Bendt) tog på Safari efter Nytår, hvor Pia & Torben så var taget hjem.
Vi fløj via Amsterdam til Entebbe i Uganda, hvor vi landede om aftenen, derfor fik vi en overnatning i Uganda, hvor vi boede på Entebbe Airport Guest house – det var faktisk et rigtig hyggeligt sted – kan anbefales.
Jeg vil primært skrive om vores tur sammen med Erich & Solveigh, men på Billeder fra Tanzania pt 111 stk, er der udvalgt fra begge safariture, samt nogle af vores øvrige oplevelser dernede.
Det at tage til Tanzania er ikke for sarte sjæle! Det skal dog nævnes, at jeg har været i Afrika en del gange i forbindelse med mit arbejde, Ea har været i Tunesien, og Torben er også vandt til lidt af hvert, fra sin barndom, da Solveig og Erich tit har været udstationeret, for Rikke & Pia, der ikke har været sydligere end de Græske øer, var det noget af en udfordring. Rikke overvejer at tage derned som volontør senere!

Entebbe Airport guest house |

Pia, Solveig og Erich |
Vi kan starte med vores bustur fra Kampala i Uganda til Bukoba i Tanzania. Vi havde fået at vide at bussen var en udrangeret tysk turistbus – bare ikke hvornår den var udrangeret! Vi blev noget overrasket over at vi skulle med den bus, den var godt læsset, da den også blev brugt til fragt, så kufferterne skulle med ind i bussen, og de kufferter, der ikke var plads til i hattehylden, stod i midtergangen. Så vi skulle kravle ind over kufferter mv. via armlænene!

Rikke & Ea venter på bussen i Uganda |

Ombord I den “fine” langtursbus – turen tog 7½ time. |

Undervejs på turen gjorde bussen nogle korte ophold, hvor der blev solgt mad ind af vinduerne: Kød på spyd, frugt og vand, vi havde sikret vores egne forsyninger kiks og vand, så vi undlod at købe noget, men det havde sikkert været fantastisk, det så lækkert ud. Et egentlig ophold på busturen blev der ved grænsen mellem Uganda og Tanzania i byen Motokula, hvor vi alle skulle ude af bussen, dels for at få stempler i passet og evt. visa, vi havde dog skaffet visa til Tanzania inden afrejsen, det kan anbefales, og så skulle bussen lige repareres, der var vist gået et olierør.
Ved 7-tiden om aftenen den 20. december ankom vi til Bukoba, hvor Solveig, Erich, Pia & Torben stod klar til at tage imod os. Vi kørte op til Solveig & Erichs hus, hvor vi opdagede, at vi manglede håndtasken med rejsetøjet! Erich, Torben & Ea kørte tilbage mod busholdepladsen, de fik stoppet bussen, og heldigvis fik vi vores taske igen PUHA! Nu bruger de jo ikke så meget vintertøj i Tanzania – men det ville have været en kold hjemkomst til Danmark uden vintertøjet.. Vel fremme hos Erich & Solveig fik endelig noget at spise.

Velfortjent Aftensmad i udekøkkenet efter den lange bustur |
Rikke slapper af oven på den lange bustur og har fundet sammen med husets kat Miver
 |
Solveig & Erich hus i Bukoba
 |
21. December

På vej mod Bukoba Centrum |


Hvid fiskehejre |
På vej ned mod byen gik vi over et vandløb hvor der var frodigt og en del fugle bl. a. hvid fiskehejre.


En vej i Bukoba
Kun nogle hovedfærdselsårer er asfalteret alle de biveje, det vi kørte på, er røde grusveje.
Torben kigger ud over søen – det er som at stå ved havet, men det er ferskvand. Victoriasøens areal er 68800 km2, det er ca 1½gg Danmarks areal på 43070 km2.
Byen ligger helt ud til Viktoriasøen, Torben kigger og siger i sjov: “det er da et hav” så vi omdøbte det til Viktoriahavet

Den 22. december kørte vi alle 7 på en tur lidt syd for Bukoba. Første stop var et lille vandfald, hvor Torben og jeg fik et forfriskene brusebad.

På vej ned mod vandfaldet
 |
Og endelig masser vand i bruseren
 |
Vandfaldet var ikke speciel højt, kun ca. 5 meter, men det var en oplevelse at blive bruset, for der kom masser vand og der var en del strøm i vandet.
Efter at have set og oplevet vandfaldet kørte vi videre til en sandstrand ved Viktoriasøen, her fik vi spist vores medbragte mad og hyggede os med at lave om på et vandløb, og fik nogle lokale børn med på spøgen

Hvorfor ændrer vandløbet sin bane lige før det løber ud i søen? Det skulle der laves om på! |

Torben studerer en vandhyacint. De er importeret til Viktoriasøen, og er til tider en plage, da de ikke har en naturlig fjende.
Blomster en orkideart, der var masser af disse flotte blomster lige ved vandløbet.

På vej hjem fra stranden, kørte vi hen til en grotte, der er fuld af flagermus, der var en voldsom larm i grotten og en fæl stank af flagermus ekskrementer, men der var dejlig blødt. Efter besøget i grotten måtte skoene renses…

Når der lyses på flagermusene, så spejles lyset i deres øjne, og som det kan ses er der rigtig mange flagermus. |
Hawai-blomsten Ibiscus er noget højere end hjemme i stuen.
 |
Solveig & Erich har et par geder. Smukke var drægtig og skulle nedkomme i januar, efter vi rejste derfra, desværre var kiddet dødt da Erich kom ud for se til det, har vi siden fået at vide.
Husets Gedebuk “Mukke” han var tillidsfuld og havde en god appetit |

Hungeden “Smukke” var kræsen og lidt sky – men nysgerrig… |
23. December

Vi slappede lidt af i kibandaen og så to forskellige knælere. Den ovenfor er ca. 7 cm lang. En kibanda er en overdækket terrasse. |

Torben påfylder vand til bruseren |
På grund af at Bukoba tit hærges af heftigt tordenvejr, vi oplevede det et par gange, er der ingen pumpe på vandet. Der opsamles regnvand fra taget i en meget stor betonbeholder, men vand til bruseren skal have lidt mere tryk på, så når den offentlige vandforsyning er lukket, det har den været i nogle måneder, må vi selv fylde vand på i den højtliggende beholder.
Vores housekeeper havde fået fri, så Ea gik i køkkenet for at bage. Ingredienserne er ikke de samme som hjemme – men det blev faktisk et par rigtig gode brød.
 |
Ea ælter brødet |
Vi købte nogle trommer i “BUDAP” Bukoba Disabled Assistance Project
BUDAP lå lige ved siden af Bukoba Museum, der viste mange flotte billede fra området omkring Bukoba, billederne er taget af en svensk fotograf, flotte billeder, der er et kig værd (men vi tog dog ikke billeder af billederne). Lige udenfor er der et træ fyldt med væverfugle så det måtte lige foreviges.
Efter sådan et museumsbesøg bliver man tørstig og vi tog hen en til en bar, der lå på nogle klipper, med udsigt ud over Viktoriasøen, Nede ved vandet så vi den flotte hvide hejre.

Væverfugl |

Hvid Hejre |

Julebordet |
Endelig blev det Jul! Det skete også i Bukoba, men jeg har nu ikke tidligere spist Julemaden i en udendørs spisestue! Senere på aftenen gik vi indendørs for at nyde Juletræet. Rødgran og lignende, er ikke lige til at få fat på, så vi måtte nøjes med en tax-lignende sag, lad os kalde det a-la-gran..
For at undgå unødig slæb og overvægt i flyet, nøjedes vi med at udveksle billeder af Julegaverne, så pakkerne fyldte ikke så meget under træet
Maden var flæskesteg og ris-a-la-mente, så det var så dansk som det kunne blive
1. Juledag var vi på farten igen og skulle til Julefrokost hos Tuja & Thommas, her var det lykkedes, på forunderlig vis, at få skaffet traditionel dansk Julefrokost mad. Efter frokosten tog vi ud på en lille tur, hvor vi kom til et udsigtspunkt, her måtte et par ibiscus (Hawai-blomster) lide for skønheden..

Rikke & Tuja med Ibiscus i håret
tv. Danmission center i Ilemera |
 |
2. Juledag begyndte vi på en 3 dages udflugt til Ilemera. Danmissions faciliteter i det område er meget spartanske, ingen strøm og ingen rindende vand. Så morgenbadet var etagevask og toilettet tjae…
Erich & Solveig kender Centerets bestyrer Sister Claire, via deres arbejde dernede og de er også gode venner.
 |
tv
Toilettet, for at undgå fluer og andet godt blev toilettet lukket med låg. |
th
Badet, den blå tønde er vandforsyningen. Varmt vand blev leveret fra køkkenet.
I Tanzania kaldes landsbyerne Shamba, husene er lerklinede hytter, og omkring hytterne dyrker de så forskellige afgrødder, det hele er mixet sammen, der ikke en mark med majs en plantage med kaffe osv., som vi kender det herhjemme.
‘

Danmissions center i Ilemera, Vi overnattede der 2 gange og kom lidt rundt omkring i lokalområdet, en fantastisk oplevelse. |

Morgenmad i centret |

En shamba have, banan og majs |
th: Shamba hytte

Her ses en fin familie med deres flotte anlagte have
th: Kaffeplante, de dyrker rigtig god kaffe i Tanzania.
Vi fik også æren af at deltage i en konfirmationsfest med sang og taler. Her fik vi så smagt på den lokale mad, bl, a. stegte myrer – de smagte faktisk rigtig godt lidt sødligt.


Tv: Der holdes tale – Th: Der var 2 konfirmander.
Her ses vi bagerst fra venstre:
Solveig, Ea, en af konfirmanderne, Sister Claire, Erich, Jeg selv helt bagved og til sidst Pia.
Erich foreviger et par af gæsterne.
De var så utroligt gæstfri, og vi fik en masse indtryk af hvordan de boede. Nu er det heller ikke hver dag, at de får besøg af sådanne nogle blegansigter “NSUNGU” som os.. Billederne af deres boliger herunder taler for sig selv.

Sister Claire viser os rundt i området omkring shambaen og vi ser hvor frodig vegitationen er i området.

Midt i frodigheden kørte en bus forbi på hovedvejen, måske vi burde hjælpe dem lidt med et filter på udstødningen! |

 |
Erich har stået for forskellige byggeprojekter, nedenfor er et af dem, en bådebro. Da vi kom på besøg, og Erich viste os broen, blev inviteret ud på en sejltur af “borgmeteren”



En lokal fisker er på vej ud fra broen |

 
Erich sammen med borgmesteren mv. |
Det var tydeligt at de var glade for denne anløbsbro, og at den blev brugt.

Ørne er ikke et sjældent syn i Tanzania, men imponerende er de.
Flagermus kommer somme tider indendørs, men der er de bestemt ikke velkomne, de bliver nærmest betragtet som rotter! |
 |


Et 100m lodret vandfald

 |

Et lokalt marked Erich demonstrerer noget værktøj, der blev solgt frugt, kurve og værktøj fra denne bod |
Så er der afsked til Pia & Torben, vi var kørt op til Uganda grænse ved Motokula, og herfra fortsatte de med et andet selskab videre til Entebbe.

Efter at have taget afsked med Pia & Torben tog vi med Sister Claire over til hendes forældre

Vi blev budt på kaffe og nødder
 
Og så gik turen tilbage mod Bukoba.
 |

Og selvfølgelig vist rundt i haven 
Ud over god frugt, ananas, kaffe og så videre, stod der et kar med bananer til gæring, de kaldte det en slags øl, men jeg tror det er lidt stærkere end som så…
Og så er der jo også blomster. |
Tilbage i Bukoba fik jeg æren af at genopfylde varmtvandsbeholderen, så vi fik sikret lunt vand til bruseren (solopvarmet)

Den sidste tur med Solveig og Erich gik ud til en lille ø, hvor der er et rigt fugleliv, der fik vi lejlighed til at se på mange fugle, da vi sejlede rundt om øen. Desværre var der så meget bølgegang, at vi ikke fik fotograferet fuglene. Da vi kom ind på øen fik vi lejlighed til at se ørne på tæt hold.

Solveig på vej op
 |

Ea fik et tilbud, men hun afslog..
 |
Det var nogle pragtfulde ture vi havde sammen med Solveig & Erich, og vi vil altid mindes dette som den mest fantastiske ferie. Næste dag tog vi på Safari i Serengeti, den tur havde Solveig arrangeret for os, og det blev selvfølgelig en kæmpeoplevelse, jeg har allerede lagt mange blilleder op fra safarituren, som kan nydes som diashow Der er pt 112 billeder, måske kommer der flere billeder til, der da er ca 3500 at vælge imellem, men her slutter jeg selve rejsebeskrivelsen, næsten 1 år efter at vi kom hjem.
Bendt Januar 2009
Billeder fra denne blog kan nu ses i høj opløsning (fuldskærm) her
Redigeret Januar 2015
Referencer:
- Tanzania, Lonely Planet 3rd edition
- Geographica – Det store verdensatlas med landefakta, Könemann ISBN 3-89731-915-2
- Vor fantastiske verden – En faktasamling om dyr og natur, DK P 5004 23 287